VM i Halvmaraton – Del I – Optakt

Del I – Optakt – IAAF World Half Marathon Championship 29. marts 2014                – set fra motionist række 40, (tynd)fed og færdig? 

Optakten: 27. november 2012. YES!! Startnummer sikret til VM i Halvmaraton. Måske det største sports arrangement nogensinde i Danmark? Et unikt arrangement med kombination af et stærkt elitefelt og breddeidræt med 30.000 motionister. Et løb jeg så rigtig meget frem til. Det ville samtidig blive min debut i Veteranklasse M40-44..

På tilmeldingstidspunktet havde jeg for nylig sat ny personlig bedste tid med 1:23:52 (3’58½ min/km). Planen var at holde formen ved lige og måske løbe i ny PR til VM. Men knap 1½ år efter tilmelding, måtte jeg konstatere, at jeg snarere var blevet 40, (tynd)fed og færdig.. I september 2013 havde jeg løbet halvmaraton på 1:26:08, men herfra gik det helt galt med formen. Tempoture og intervaltræning havde jeg ikke energi til. Det haltede med motivationen og træningsmængden var ca. 10km mindre pr. uge sammenlignet med de foregående år.

Tre uger før VM kom den mobile blodbank forbi arbejde. Jeg var lidt betænkelig ved at donere blod så tæt på VM. Og det skulle vise sig at være værre end jeg forestillede mig.. Dagen efter blev jeg ringet op fra Hvidovre hospital. Jeg burde straks opsøge egen læge. Ferritin- (jerndepot) og hæmoglobinværdien (blodprocent) var styrtdykket fra 9,5 ved sidste tapning til nu 7,8 (og estimeret 7,2 efter tapning). Jeg måtte således slet ikke have doneret blod, da tallet for mænd skal være minimum 8,4. Lidt sent at få at vide dagen efter tapning.. Det udløste et halvt års karantæne i forhold til at donere blod – men til gengæld også en pose jerntabletter. Også rart at få en forklaring på, at jeg havde været noget træt og oplevet, at formen var blevet ringere. Hæmoglobin niveauet har betydning for at binde og transportere ilt rundt i kroppen, og det er jo forholdsvis vigtigt for at præstere til et halvmaraton..

Fredag aften var jeg inde og hente startnummer. Og efterfølgende få et par øl med de to øvrige MaratonKonger – Jimmy og Simon. Vi debuterede alle tre til Berlin Maraton i 2003. Vi havde dog ikke løbet sammen siden Hamburg Maraton 2007, da jeg i 2008 måtte se Berlin maraton fra sidelinjen med en knæskade opstået på klassisk vis efter at have malet stakit til forældrearbejdsdag i børnehaven.. Og efter Berlin maraton 2008 havde Simon (foreløbigt?) indstillet ‘maraton karrieren’. Op til VM, var det ikke blevet til så meget træning for Simons vedkommende, hvorfor planen var at nøjes med at løbe 5-10km.

Jimmy havde derimod toppet formmæssigt. Ugen forinden havde han sat ny PR til New Balance Halvmaraton i Aalborg med 1:52:32. En forbedring på lidt over et minut i forhold til 2008 – og ikke mindre end 11½ minut i forhold til seneste halvmaraton i Göteborg 2013. Måske ventede endnu en ny PR?

Det var fristende at blive til et par øl mere i godt selskab. Men det tager sin tid at komme hjem til Næstved med offentlig transport. Og det blev efter midnat inden jeg nåede helt hjem. En knivskarp afvejning af behov for søvn kontra carboloading fra god humlebryg..

Raceday: Jeg vågnede tidligt på løbsdagen. Ikke desto mindre kom jeg sent ud af døren og måtte cykle de fem km i lige raskt nok tempo for at nå bussen. Spar Nord Næstved havde nemlig arrangeret fællesbus til København med 112 løbere fra Næstved og omegn! Super initiativ. Det tog dog lidt længere at køre til København og at finde parkering ved DGI byen. Jeg var derfor lidt presset ved ankomst kl. 11:45. Netop 11:45 havde jeg aftalt at mødes med to kollegaer ved Kgs. Nytorv. Selvom jeg løb en del af vejen, var jeg først fremme et kvarter senere. Jeg spejdede forgæves, men fik ikke øje på Mads og Thomas, der var gået få minutter tidligere for at nå at aflevere bagage. Jeg ventede 10 minutter, og begyndte så at gå/lunte til startområdet. Med mig havde jeg nu utilsigtet et par ekstra kompressions tights, som jeg havde taget med til Thomas. Og da jeg ikke havde medbragt pose til at aflevere bagage, blev løsningen at løbe iført to par kompressions tights.. Og dermed opstod uventet en gylden mulighed. Men mere om det senere.

Mens form og forberedelser således ikke var optimale, var alt andet omkring VM i top. Det tegnede til at blive et super arrangement på en god flad og hurtig rute – hvor arrangørerne og deltagerne samtidig var tilsmilet af vejrguderne. Tænk sig, at der på en marts dag i Danmark ville blive helt optimalt løbevejr. 12-14 grader, solskin og let vind. Perfekt! (bortset for de mange løbere, der havde alt for varmt løbetøj på).

Med et super elite felt var der potentiale for hurtige tider. Største profil var den femfoldige verdensmester og verdensrekordholder på distancen – Zersenay Tadese fra Eritrea med en verdensrekord på 58:23. Et gennemsnitstempo på 2’46 min/km – et tempo jeg kan holde i ca. 350 meter.. Respekt – og ufatteligt, at det kan lade sig gøre. Tadese havde tilmed god opbakning fra landsmænd bosat i Skandinavien, der var mødt op for at hylde deres nationalhelt. Og måske være vidne til ny verdensrekord og måske den første guldmedalje til Eritrea i holdkonkurrencen? Men Tadese kunne forvente hård konkurrence fra eliteløbere fra Kenya, Etiopien og sine landsmænd fra Eritrea. Fra Dansk side var der også et stærk hold med fem deltagere ved både mænd og kvinder – hvor målet var en stribe nye personlige rekorder. Blandt de danske eliteløbere var bl.a. Jesper Faurschou, der fik æren af en startplacering forrest i feltet i godt selskab.

Derudover talte feltet blandt andet Wilson Kipketer – tidligere verdensmester og verdensrekordindehaver på 800m. Kipketer havde haft en aktiv rolle i, at Danmark blev valgt som vært til det hidtil største VM i halvmaraton. Og så var han ligesom forpligtet til at løbe med :o). Og Kipketer afslørede at formen var god. Han håbede således at løbe på omkring 1:20.

Mindre kendt var det nok, at der udover Tadese og Kipketer var yderligere en verdensrekord indehaver i feltet. Nemlig – i al beskedenhed undertegnede.. Godt nok på den dobbelte distance og i den lidt specielle kategori – hurtigste maraton driblende med en fodbold.. Bolden var dog blevet hjemme denne dag.

Som nævnt havde jeg ikke medbragt bagage. I stedet var jeg iført en ’smart’ mørkebrun skjorte i lækre materialer for at holde varmen inden start. Tilmed næsten ubrugt! Arrangørerne havde opfordret til, at man var iklædt ekstra tøj ved starten, som man kunne donere til Røde Kors tøjindsamling. Hellere umoderne end slidt og hullet. Og jeg var blevet gjort opmærksom på, at min skjorte i den grad faldt i første kategori.. Hvis der er nogen, der læser med her og tænker:

‘Hov, har vi ikke givet den skjorte til Jan i julegave?’

Æhh.., nej, nej, det er vist ikke den.. Og i givet fald kan I glæde jer over, at skjorten blev vel modtaget af Røde Kors ;o)

Nu var det bare med at slappe af den sidste halve time inden start. Opvarmningen havde jeg overstået med turen til Kgs. Nytorv. Jeg havde placeret mig nogenlunde midt i ‘Start Group 1 – under 1:30’. Min løbsplan var derfor at løbe i et tempo på 4:15 min/km og dermed akkurat holde mig på den rigtige side af 1:30. Statsminister Helle Thorning havde sendt Elitekvinderne afsted 12:30. Og her 25 minutter senere var det Elitemændenes tur med startgruppe 1 lige i hælene. Her var det H.K.H. Kronprins Frederik, der skulle skyde løbet i gang.

Og det vidner vel om, hvor stort et arrangement VM i halvmaraton var for Danmark – og ikke mindst som udstillingsvindue til de mange seere med livetransmission. Og der er vel næppe en bedre måde at vise København til omverdenen. Skønt solskinsvejr en fantastisk kulisse, mange forventningsfulde løbere – og rigtig mange tilskuere. Jeg glædede mig i hvert fald til at løbe ud på ruten. Nu var det med at nyde oplevelsen og fokusere knap så meget på tiden – hvilket jeg havde noget nemmere ved at overbevise mig selv om, nu hvor jeg alligevel ikke var i topform.