CPH Half 17. September 2017

Vanen tro var jeg i god tid tilmeldt Cph.Half. Træningen var ikke forløbet så godt med en skade i svangen under højre fod. Det betød fire ugers afbræk med begrænset træning inden jeg kom lidt i omdrejninger de sidste tre uger inden løbet. Pudsigt nok afslørede min træningsdagbog, at jeg for nylig havde rundet en samlet løbedistance svarede til 1.000 halvmaratons siden jeg begyndte at løbe i 2003.

Jeg mødte dog ikke meget forståelse for, hvorfor det var vigtigt at deltage i CphHalf.. Dagen før var jeg nemlig til min lillebrors bryllup i det nordjyske. En dejlig dag med et super fint bryllup og fest! Og jeg fik indtaget rigeligt med mad og væske.. Måske ikke helt i tråd med, hvad der kan anbefales. Ej heller at komme i seng kl. 2. Og indrømmet det var lidt hårdt at stå op kl. 5 for at kunne nå at køre til København..

På vej til Cph.Half

Valencia Marathon 15. november 2015

”Du kunne nu godt have gjort dig mere umage, når nu vi er taget så langt for at løbe!”. Sådan opsummerede Mette min præstation til det, der skulle have været min hurtigste og måske sidste maraton..

To måneder tidligere havde jeg løbet CPH halfmarathon – og forbedret min PR med knap to minutter til 1:21:54. Formen havde således aldrig været bedret. Jeg var derfor opsat på at finde et passende efterårsmaraton. Valencia maraton 15. november blev valgt, med gode chancer for optimalt løbevejr på en hurtig rute i en spændende by. Samtidig var der mulighed for, at Mette kunne løbe 10km.

Efter halvmaraton virkede det desværre til, at formen dykkede lidt – og jeg kæmpede lidt med de lange ture. Problemer med en knyst havde betydet, at venstre storetå efterhånden gjorde konstant ondt. Ikke desto mindre havde jeg aldrig før løbet så mange km i de sidste 20 uger op til et maraton. I gennemsnit knap 57 km pr. uge. Desværre indikerede min træningsdagbog, at formen var på samme niveau som til Copenhagen marathon et halvt år tidligere. Her blev det til ny PR på 2:52:09. Men om jeg eventuelt ville løbe på 2:51-2:53 i Valencia var lidt underordnet.

CPH Half Marathon 13. September 2015

Inden afgang fra Næstved virkede vejret trist. Og det lød ikke til at være bedre i København. Det blev bekræftet fra gåturen fra Østerport St. til Østerbro, hvor vi var mange løbere, der hastede af sted i silende regn. Det var rart at få et varmende plastomslag i ‘bytte’, da bagagen blev afleveret. Men det var alligevel småfrysende, at jeg fandt en plads blandt de andre, der havde søgt ly under træerne i Fælledparken.

Jeg gik tidligt til startområdet og fandt en plads i den forreste del af grøn startgruppe <1:30. Flere varmede op, mens jeg nøjedes med et par step på stedet. Bertel Haarder kom med lidt indspark, mens speakeren bl.a. advarede om, at startmåtten kunne være glat. Både på grund af regnen, men også fra ris, da der tidligere havde været en vielse på ‘startstregen’!

Copenhagen Marathon 2015 – hårdt udlæg vejen til PR?

Jeg havde ikke trænet så struktureret til årets Copenhagen maraton og havde også en halvironman på programmet tre uger senere. Men.. få dage før maraton kom en nyhed om, at Erdinger Powertrain stillede med en gruppe erfarne og hurtige løbere, der ville agere fartholdere til dem, der ville forsøge at løbe på 2t48m. Med en PR på den halve distance på 1:23:48 var det lidt for optimistisk. Men det var lokkende at prøve at følge dem så langt så muligt..

Jeg vurderede, at formen var til at løbe nogenlunde komfortabelt under tre timer. Og om det blev 2:56 eller 2:59 var lidt underordnet. Og hvorfor ikke spæne afsted lidt for hurtigt med hovedet under armen, og se hvor langt jeg kunne komme inden jeg ville gå ned i tempo. Det er helt sikkert ikke i tråd med anbefalingerne. Men det var trods alt mit maraton nr. 20. Og med min rutine, skulle det nok fungere, hvor jeg kunne justere tempoet, når det blev for hårdt at løbe lige omkring 4’00 min/km. Og måske kunne jeg løbe over evne og komme i nærheden af min PR på 2:54:01 fra Frankfurt 2011. Nuvel jeg havde ikke løbet helt så mange km som dengang, men vejede til gengæld tre kg mere, ligesom jeg var rykket op i en anden veteran aldersklasse..

Street Commander Vinter Trail marathon 24. Januar 2015

Street Commander Vinter Trail marathon 24. Januar 2015

”Hvad har jeg lige gang i”, tænke jeg på vej med toget mod Faster en lørdag morgen kl. 7:16. Forude ventede et maraton i Nr. Vedby Grusgrav. 10 omgange på en kuperet rute på knap 4,3km. Jeg var ikke specielt godt forberedt. Jeg havde ikke løbet lange ture – og slet ikke i kuperet terræn. Og først dagen før, havde jeg fundet de gamle – men stort set ubrugte – trailsko frem. De var senest luftet to år tidligere. Men jeg vurderede, at de var bedst for at kunne stå ordentligt fast, da det havde regnet en del tidligere på ugen.

Street Commander cannonball trail maraton er arrangeret af to løbetosser – Jørgen Steen Nielsen og Jakob Bork Dirksen, der begge er med i KLUB 100 marathon – og med adskillige trail og ultraløb på løbe-CV’et. Jakob er i øvrigt en tidligere kollega – og han håbede, at vejrprognosen kom til at holde stik. -1 til -2 ^oC – med frisk vind og snefygning. Det skulle jo gerne være en hård og kold omgang, nu hvor det var vinterudgaven af løbet. Det var i øvrigt femte gang løbet blev afviklet.

Jeg fik et lift fra stationen af en af de andre løbere – Kenni – der tilmed skulle løbe i fivefingers. Brrr.. det var godt nok friskt. Det var rigtig koldt at vente i hytten ved start / depot og mål. Herfra var en smuk udsigt udover grusgraven fra depothytten. Og indrømmet jeg lignede en frossenpind, der hellere ville blive her og ikke var helt frisk på et maraton..

Malmömilen 14. juni 2014

Jeg ankom i god tid til Malmö og kunne nyde den medbragte madpakke i Pildammsparken. Jeg fik næsten lyst til en indledende løbetur på stierne i de flotte omgivelser. Men det var nok bedre at hvile benene lidt. Målsætningen for dagen var at løbe på lige under 38 min. Hjemmefra havde jeg på forhånd skrevet en sluttid ind på 37:55 i træningsdagbogen svarende til et gennemsnitstempo på 3’48 min/km. Puha – hurtigt for mit vedkommende. Og måske lige lovlig ambitiøst. Min personlige rekord forinden var 38:56, sat tilbage i 2012.

På vej til startområdet gik jeg det sidste stykke af ruten mod mål. Det luftede lige rigeligt, hvor der ville være modvind det sidste stykke, hvor jeg ellers så frem til at se, hvor hurtigt jeg kunne løbe de sidste 100m. Fedt tiltag med registrering af splittiden for de sidste 100meter!

Inden jeg selv skulle i aktion, var der børneløb. Sjovt at se de små unger med meget forskellig løbestrategi fra start.. De løb en rundstrækning på 1km. Hurtigste i mål var Alva i en supertid på 3’42, hvor forældrene nok var glade for, at de ikke skulle forsøge at følge med, mens andre forældre derimod kæmpede for at få deres børn hele vejen i mål..

Noget senere varmede jeg let op foran startområdet. Jeg luntede lidt frem og tilbage, hvor eliteløberne og supermotionisterne gav den lidt mere gas med stigningsløb. Herefter placerede jeg mig forrest i feltet bag rebet, der adskilte eliteløberne fra motionisterne. Og der var faktisk en del danskere i elitefeltet.

Lige fra starten af løbet var der super god stemning. Med musik, entusiastiske tilskuere med tilråb og kobjælder. Og jeg lod mig rive lidt med – og opdagede, at jeg havde løbet første km på 3’35.. Jeg valgte derfor at slippe frontgruppen og fortsætte i mit eget tempo. Kort efter blev det for alvor hårdt, da vi kom ud i det åbne område med udsigt til Øresund. Her var der ingen læ for vinden de næste kilometer. Jeg troede kortvarigt at det ‘vendte’, da vi løb ad broen over Turbinekanalen. Men det var en stakket frist, da vi herefter løb tilbage mod og langs Øresund. Men god stemning ved Propellargatan og Sundspromenaden.

Men hårdt at løbe i direkte modvind, hvor jeg havde fået placeret mig lidt i ingenmandsland med god spredning på løberne. Jeg fik her også øje på ‘Turning Torso’, da ruten omsider drejede af, så det nu var med strid sidevind. Vinden hvirvlede samtidig gruset op, så jeg blev godt tør i munden. Jeg valgte dog ikke at tage noget ved depotet, selvom jeg havde trang til at skylle munden. Men jeg ville ikke risikere at bryde rytmen. Jeg følte mig rigeligt presset allerede her tidligt i løbet..

Efter 4,3km var det skønt at dreje ind mod byen igen og endelig løbe i medvind. Ved 5km var min splittid 18:59. Spot on ift. de 38 minutter, hvor jeg jo så gerne skulle hente lidt ekstra sekunder på de sidste 100m sprint. Men jeg følte mig godt presset og tvivlede på, at jeg var i stand til at holde tempoet de sidste 5km. Et lille stykke foran mig kunne jeg genkende to af ‘eliteløberne’, der havde haft en lille dannebro på deres startnummer. Jeg forsøgte at fastholde afstanden til dem, og fik med det fokuspunkt fastholdt tempoet.

Og fra ca. 7km nåede vi ind i centrum af Malmö igen, hvor der var super stemning i ‘gågatan’, hvor der var lige lovlig mange brosten. Jeg hilste gladelig på statuerne, som jeg havde taget et billede af tidligere på dagen, selvom jeg var ved at opgive at nå under 38 minutter.. Det føltes for hårdt at holde tempoet. Og når jeg kiggede på GPS uret, svingede mit tempo en del. GPS uret havde tilsyneladende lidt svært ved at fange min præcise position.

Kort efter nåede en løber op til mig og opmuntrede med “Kom så Danmark – hæng i”. Og det var lige den motivation jeg skulle bruge. Jeg fik øget tempoet lidt igen, med Peter lige i hælene.

Det var superfedt at løbe med udsigt til Sankt Johanneskirken, og videre ad Rådmandsgatan, hvor cheerleadere sørgede for god opbakning inden det sidste stykke. Og endelig kunne jeg se buen, der signalerede 100m sprinten. Jeg gav alt, hvad jeg havde tilbage – og fik overhalet flere på det sidste stykke. Min tid blev 37:53!! Fedt at det faktisk lykkedes at komme under 38 minutter trods blæsevejret!

De danske løbere klarede sig generelt godt. Henrik Them blev samlet set nr. to efter Johan Larsson, der satte ny løbsrekord med 29:54. Ved kvinderne var to Køge løbere på de første pladser Sylvia Kiberenge (Kenya) vandt knebent foran klubkammeraten Rikke Due-Andersen.

Desværre gik der tilsyneladende koks i tidstagningen med 100meter sprinten, hvor hovedparten af feltet ikke fik noteret en tid. Heller ikke undertegnede. Men ifølge mit eget ur, blev de sidste 100m løbet på 15,0 sek (og Peter Bytofte fra Brande lige bag mig blev noteret for 15,0). Og det var vel ok efter 9,9km opvarmning i 3’48 min/km tempo 😉

Fransk Forårsløb 2014 – ny løbsrekord!

Fransk Forårsmarked i Præstø inkluderede som de foregående år Fransk Forårsløb. 5km på en lettere kuperet rute i skønne Præstø. Som tredobbelt forsvarende mester, var jeg selvfølgelig klar igen. Det var blevet en god tradition :o) På vej til startområdet var der en, der kommenterer:

“Nå, der har vi jo hurtig-løberen”.

Oliver kunne ikke helt finde ud af, om det var sejt eller pinligt at følges med far.. Og Oliver var nu i øvrigt sikker:

“I år vinder du hvert fald ikke..” og supplerede med argumentation om “.. du er blevet for gammel.. altså – og der var jo en ung løber med sidste år, som næsten løb fra dig..”, mens mor nikkede og bekræftede, at Oliver havde fat i en god pointe.. Oliver var dermed klar til at vædde 10kr på, at jeg ikke vandt igen.. Kort efter blev jeg klar over, at væddemålet var tabt allerede inden løbet var startet..

Copenhagen Marathon – All in – all out..

Efter VM i halvmaraton var jeg i den uvante situation, at jeg ikke havde planlagt et nyt løb. Dog havde jeg et par løbemål for 2014.

• Løbe et maraton på under 3timer igen (nu hvor jeg er ‘rykket op’ i aldersklasse M40)
• Løbe 10km på en tid lavere end min ‘alder’ (dvs. under 40 min)

Op til, under og efter VM var løbemotivationen kommet tilbage. Træningen var dog noget ustruktureret og lystbetonet med enkelte træningspas med rigtig godt tempo. Eksempelvis 2km for fuld udblæsning på 6m50s (efter 8km opvarmning). Formentlig det hurtigste jeg nogensinde har løbet 2km. Jeg begyndte derfor at overveje København maraton, selvom jeg ikke havde løbet lange ture. I Påsken fik jeg løbet en tur på 27km – og nogle dage senere 32km. Det gik rimeligt og jeg tilmeldte mig København maraton. En god ‘midtvejstest’ i forhold til et sub-tre-timer efterårsmaraton.

VM i Halvmaraton – Del II – Løbsoplevelsen

Del II – Løbsoplevelsen – IAAF World Half Marathon Championship 29. marts 2014 – set fra motionist række 40, (tynd)fed og færdig? 

Løbsoplevelsen: Fra start var der en god afslappet stemning ved Christiansborgs Slotsplads. Vi fulgte forventningsfulde med på storskærmen, da starten gik for eliteløberne kl. 12:55. Lidt over fire minutter senere krydsede jeg selv ‘startstregen’.

En del løbere havde listet sig for langt frem. Et godt råd: Lad nu være. Vær realistisk omkring dit eget niveau/form. Du undgår at blive konstant overhalet og være til irritation for hurtigere bagfrakommende løbere. Især i starten. Men her til VM var der heldigvis god plads. På det første stykke langs Holmens kanal og videre ad Store Kongensgade var der fantastisk stemning med mange tilskuere. Fedt at opleve, at der fra start var top international klasse over arrangementet, kulisserne og opbakningen!

Efter ca. 2km passerede de forreste Elitekvinder i modsatte side. De havde tilbagelagt knap 11 km. Og her var der markant udskilning, med en lille frontgruppe med kenyansk dominans.

Jeg nåede ikke at se danske elitekvinder, inden vi drejede til højre ad Kristianiagade og videre ad Strandboulevarden. Her løb en deltager op på siden af mig.

’Fede sko – har du også været ved Posemanden?’

VM i Halvmaraton – Del I – Optakt

Del I – Optakt – IAAF World Half Marathon Championship 29. marts 2014                – set fra motionist række 40, (tynd)fed og færdig? 

Optakten: 27. november 2012. YES!! Startnummer sikret til VM i Halvmaraton. Måske det største sports arrangement nogensinde i Danmark? Et unikt arrangement med kombination af et stærkt elitefelt og breddeidræt med 30.000 motionister. Et løb jeg så rigtig meget frem til. Det ville samtidig blive min debut i Veteranklasse M40-44..

På tilmeldingstidspunktet havde jeg for nylig sat ny personlig bedste tid med 1:23:52 (3’58½ min/km). Planen var at holde formen ved lige og måske løbe i ny PR til VM. Men knap 1½ år efter tilmelding, måtte jeg konstatere, at jeg snarere var blevet 40, (tynd)fed og færdig..