Copenhagen Marathon 2015 – hårdt udlæg vejen til PR?

Jeg havde ikke trænet så struktureret til årets Copenhagen maraton og havde også en halvironman på programmet tre uger senere. Men.. få dage før maraton kom en nyhed om, at Erdinger Powertrain stillede med en gruppe erfarne og hurtige løbere, der ville agere fartholdere til dem, der ville forsøge at løbe på 2t48m. Med en PR på den halve distance på 1:23:48 var det lidt for optimistisk. Men det var lokkende at prøve at følge dem så langt så muligt..

Jeg vurderede, at formen var til at løbe nogenlunde komfortabelt under tre timer. Og om det blev 2:56 eller 2:59 var lidt underordnet. Og hvorfor ikke spæne afsted lidt for hurtigt med hovedet under armen, og se hvor langt jeg kunne komme inden jeg ville gå ned i tempo. Det er helt sikkert ikke i tråd med anbefalingerne. Men det var trods alt mit maraton nr. 20. Og med min rutine, skulle det nok fungere, hvor jeg kunne justere tempoet, når det blev for hårdt at løbe lige omkring 4’00 min/km. Og måske kunne jeg løbe over evne og komme i nærheden af min PR på 2:54:01 fra Frankfurt 2011. Nuvel jeg havde ikke løbet helt så mange km som dengang, men vejede til gengæld tre kg mere, ligesom jeg var rykket op i en anden veteran aldersklasse..

En uge før løbet fik jeg pludselig ondt i trædepuderne på højre forfod. Jeg nøjedes derfor med en kort løbetur torsdag morgen, hvor der desværre fortsat var lidt ømhed, selvom det selvfølgelig havde hjulpet en del med Earthing. I stedet var jeg fuldt restitueret, hvor jeg bl.a. blev ret glad for at blive introduceret til ‘Funktionel lur’..

Startnummer blev hentet på messen fredag efter arbejde. Jeg fik uden problemer udleveret Brians startpose. Men jeg blev lidt overrasket, da jeg stod klar til at få udleveret mit eget startnummer. ‘Nummerdamen’ så på tilmeldingsnavnet og udbrød “Hov, det er vist ikke så godt for dig.. “. Den frivillige ved siden af og jeg selv blev lidt bekymrede. Det viste sig dog, at det var Lisbeth, der stod for tilmelding via Danske Bank løbeklub. Og jeg skyldte heldigvis blot chokolade for lidt for sen tilmelding..

Igen i år var der mulighed for at tilmelde notifikationer på Facebook med splittider. Og som noget nyt var der mulighed for at tilknytte kommentarer. Det gav en mulighed for at komme med egen vurdering allerede inden løbet. Og det blev her, jeg lagde mig endeligt fast på strategien – og hvilket ‘ExcelYourRun pace armbånd’ jeg ville anvende. Med den revurderede løbsstrategi blev mit bud:

Jeg forventede altså at holde et godt tempo de første 25km, hvorefter jeg ville gå noget ned i tempo – med en forventet sluttid omkring min oprindelige forventning – blot med en noget anden strategi. Men det er lidt sjovere at satse lidt, hvor jeg håbede, at jeg kunne holde tempoet lidt bedre og nå i nærheden af min PR.

Kommentarerne blev først synlige for FB-vennerne på løbsdagen, i takt med at splittiderne løb ind. Det gav anledning til forundring i den tro, at jeg havde overskud til at kommentere løbet på farten.. Men lad mig slå fast. Jeg havde ikke mobiltelefonen med på turen.

Lørdag eftermiddag kom Brian forbi. Til årets maraton var der rigtig mange debutanter på distancen. Og Brian var en af dem. Han havde selv sørget for en god træningsoptakt. Og så kunne jeg hjælpe med lidt gode råd på falderebet. Året før havde jeg eksempelvis gode erfaringer med indtagelse af øl op til maraton. Hurtige og letoptagelige kulhydrater, hvorimod salaten blev valgt fra menuen, da det blot fylder unødigt op.. Til info, der indgik én øl i selve maratonmenuen..

Efter en kort gåtur fra hovedbanegården, tog vi Maraton Shuttle Boat til Islands Brygge. Hyggeligt og skønt at komme roligt over, mens benene blev hvilet. Og i år kom vi med en tidlig afgang, så vi havde masser af tid i startområdet.

Det var lidt småkøligt. Men skønt at se frem til et maraton i tæt på optimalt løbevejr. 13-15 grader og relativt vindstille! Belært af erfaringerne fra sidste år, droppede jeg rødbedejuice. Jeg kunne dog ikke lade være med at eksperimentere lidt alligevel. Så en ‘Beef-it rødbedebar’ blev indtaget.

Brian og jeg tog afsked ved 3t50m fartholderne, som han ville følge. Herfra gik jeg frem forrest i feltet blandt de tyndbenede supermotionister. Her løb en del og varmede op, hvilket med min træningsindsats ikke indgår i planerne.. Jeg placerede mig lidt foran 3t00m fartholderne. Men jeg kunne desværre ikke få øje på Erdinger gruppen. Skidt pyt – benene føltes friske og jeg glædede mig til at komme afsted. Find ‘Holger’ ved starten nedenfor..

København maraton udmærker sig ved at være supergodt arrangeret, med en god stemningsfuld og relativt flad rute. Dog venter allerede efter en halv km en stigning for at komme over Langebro. Men fint i starten af løbet, hvor alle er helt friske – og tempoet alligevel er lidt lavere, inden der kommer et ordentligt flow. Langs H.C. Andersens boulevard følte jeg mig rigtig godt løbende. Og pludselig var jeg fremme ved Erdinger 2:48 gruppen. Jeg beherskede mig og besluttede at følge dem. Det er sjovere og lettere at løbe i en gruppe. Første hotspot kom efter ca. 2km ved Rådhuspladsen med musik og fed stemning. Og det virkede til, at synet af Erdinger gruppen var med til at give ekstra publikumsopbakning. Fedt!

Jeg havde medbragt en 0,33Lflaske med selvblandet energidrik. Jeg valgte dog allerede ved første depot at snuppe et krus vand og tage et par slurke. Erfaringsmæssigt er jeg nemlig bedre til at hælde væske fra krus udover mig selv. Og dermed fik jeg lidt indenbords og kunne spare på egen væske..

Efter ca. 7,5 km nåede vi til Trianglen, hvor der altid er mange mennesker og god stemning. Jeg lod mig vist rive med af stemningen. Det virkede nemlig til, at Erdinger gruppen sagtnede farten lidt. I hvert fald kom jeg til at placere mig foran den. I stedet kom jeg nu til at følge en mindre gruppe med en række spartaløbere. Bl.a. Malene Munkholm, der senere ville løbe i mål som hurtigste danske kvinde. Og hun fik god hjælp fra ‘egne’ fartholdere. Samtidig gav det ekstra opbakning og tilråb fra tilskuere med en kvinde så langt fremme i feltet.

Herfra gik turen forbi Parken, hvor nogle af de hurtigste løbere kom forbi i modsatte side. Herefter gennem Fælledparken med musik og cheerleadere. Det var et af de steder, hvor der var ændret lidt på ruten i forhold til de foregående år. Det virkede helt mærkeligt at løbe en anden vej. På vej tilbage af Øster Allé fik jeg set Sirius Patruljen i modsatte side. Jeg spejdede efter Brian, men han var ikke til at få øje på blandt de mange løbere.

Ved 10km passerede vi igen Trianglen. Tiden var 38:48 – og jeg følte mig rigtig godt løbende.

Men det var ved at være tid til første energi-gel. Og jeg har generelt svært ved at indtage noget, når jeg løber. Jeg konkluderede dog, at det heller ikke var så rart at hælde det klistrede indhold udover hånd og arm.. Da jeg noget senere havde glemt alt om det – og klappede et barn i hånden, blev det efterfulgt af et ‘Addrr’. Det er ikke sikkert, at den hånd blev rakt frem igen til andre løbere.. Sorry.. Men tilbage ved søerne fik jeg indtaget resten af gelen og det sidste af min medbragte væske. Endnu et skønt sted at løbe, selvom der her ikke var så mange tilskuere.

Efter ca. 13,5km nåede vi et af de absolut fedeste steder på ruten. Dronning Louises bro. Fantastisk opbakning! Især for de mange NBRO løbere. Så fedt at løbe gennem tilskuerne, konfettiregn mv., hvor det nærmest lignede scener fra Tour de France med løbere, der passerede en efter en gennem den tætte menneskemasse. Igen lod jeg mig nok rive lidt med. Jeg kom nemlig til at løbe fra ‘Sparta’ gruppen. I stedet nåede jeg frem til en duo.  Her kom et stykke, hvor det virkede til at være lidt modvind. De to andre løbere besluttede tilsyneladende at sænke farten for at blive samlet op af ‘feltet’. Jeg fortsatte derfor alene. Efter lidt brosten blev 15 km passeret i 59:40. Selvom jeg stort set ikke kiggede på mit ur undervejs, kunne jeg efterfølgende se, at det svarede til ét sekund foran min tidsplan. Ganske udmærket med 3 x 5 km under 20 minutter! Jeg besluttede dog, at det var lidt ufornuftigt at løbe alene. Ved næste depot ved 16,5km valgte jeg derfor at stoppe helt op og drikke både et krus vand og energidrik. Herefter fulgte jeg igen Sparta gruppen med Erdinger gruppen lige bagefter, hvor der var ved at være tyndet lidt ud i antallet af løbere, der hang på. Det gav også plads til, at nogle at løberne fik lidt support fra cyklende medhjælpere.

Op mod 20km var jeg lettet over, at jeg ikke havde de samme udfordringer som året før. Dog kom første stykke, hvor det føltes lidt hårdt, med den laaaannge bakke op ad Sønder Boulevard. Heldigvis gik det ned af bakke igen efter vendepunktet, hvor jeg rundede halvmaraton i 1:24:09. Kun 23 sekunder langsommere end min PR på halvmaraton – og 48 sekunder hurtigere end i Frankfurt! Jeg følte mig fortsat godt løbende og var fristet til at øge tempoet. Lidt senere var jeg dog glad for, at det blev ved tanken. For pludselig blev jeg temmelig øm i lårene. Nok en kombination af, at det kun var tredje tur i de nye løbesko, samt at jeg i modsætning til tidligere ikke havde løbet et halvmaraton som optakt. Og det er en hårdere belastning at løbe så langt i højt tempo.

Efter 27 km nåede vi Kastellet. Normalt et af mine favoritsteder på ruten. Desværre var ruten her ændret i år. Til gengæld var min kollega Malik igen klar til at heppe ved Langeliniebro ved 28km. I år var han desuden udstyret med en 0,5L drikkedunk med energigel tapet til flasken. Malik var lige ved at komme for sent, da jeg havde løbet stærkere end forventet. Men her var maraton appen virkelig en god hjælp til at følge løberne. Og Malik kunne ved selvsyn erfare, at jeg virkede lettere forvirret og gik ned i tempo, mens jeg spejdede efter ham. Han stod nemlig ikke i samme side som året før.. Heldigvis fik Malik råbt mig op og jeg fik min proviant. Dejligt. Desværre mistede jeg kontakten til 2:48 gruppen. Så herfra gik det ned af bakke – en effekt Malik indrømmer, at han har på mange..

Og på det tidspunkt i løbet var det lidt for hårdt at lukke hullet. Og med ømme lår, var jeg pludselig mentalt et helt andet sted og bevidst om, at de sidste 14km alene ville blive meget hårde.. Men i det mindste mærkede jeg ikke noget til problemerne med ømhed under forfoden!

Ved 30km var min tid 2:00:02. Godt nok kun sølle to sekunder efter tidsplanen. Men helt uventet kom der et lille jav i højre knæhase ved et sving. Det føltes som en lurende krampe. Fokus blev nu på at sætte ny PR, mens drømmen om at komme under 2:50 måtte vente til næste gang. Den mentale nedjustering forplantede sig hurtigt i benene og tempoet.. Gennem Fælledparken tvang jeg den tredje energi-gel ned. De næste km føltes lange, og tempoet langsomt, hvor jeg var ved at være lidt træt af brosten, som der virkerede til at være flere passager med på den nye rute. Og dertil lidt flere skarpe sving.

Det gav dog et kortvarigt boost at løbe over Dronning Louises bro, hvor stemningen fortsat var fantastisk. Det var også dejligt at se Clauss Reiss med sækkepiben ved 39,5km – selvom jeg hellere havde set ham ved Kastellet, som tidligere år ;o). Og nu var målet næsten til at skimte forude. Jeg blev overhalet på vej mod Langebro af en meget tungt prustende løber. Jeg havde misset det seneste km skilt og opdagede først her, hvor kort der egentlig var til mål. Pulsen var nede omkring 140. Og ømme lår burde vel ikke være en hindring for at sætte tempoet op..? Jeg følte egentlig, at jeg havde masser af luft i overskud. Jeg fik derfor sat tempoet i vejret og distanceret den forpustede løber samt et par stykker mere på opløbsstrækningen.

Med en tid på 2:52:09 blev det til en forbedring af PR med knap 2 minutter. Ikke så ringe endda – og en placering i top 100!! Trods problemerne de sidste 12km, var det langt bedre end jeg havde turdet håbe på. Og andet halvmaraton var trods alt løbet i 1:28:00. Med den tid nåede min gennemsnitstid for 4xCPH maraton ned på 2:59:07 ;o) Men så er spørgsmålet om jeg tør løbe CPH maraton igen med risiko for at spolere gennemsnitstiden.. Men endnu engang havde det været et fed oplevelse at løbe Copenhagen maraton, med god opbakning undervejs. Og så er det jo fedt at kunne ringe med klokken efter løbet.

Efter lidt forplejning og en Erdinger fadøl var det fint at checke Maraton appen og se, at Brian fulgte tidsplanen fint. Jeg fik indgraveret tiden på medaljen. Smart med betaling via Mobile Pay. Dog skal medaljen holdes i den rigtige vinkel med det rette lysfald for at kunne ane den indgraverede tid..

Lidt senere blev jeg gennet væk fra målområdet. Jeg fik derfor ikke set Brian løbe i mål. Men Brian så forbavsende frisk ud for en maraton debutant med en ganske fin debutanttid med 3:51:59. Og det er jo altid klasse at ramme en sluttid, der ender på 59 sekunder. Især da Brians træner også havde løbe i 3t51m.. Brian var i øvrigt straks efter løbet sikker på, at det ikke blev første og sidste maraton. Hamburg 2016 et godt bud?

Herefter var var det tid til et par Erdinger fadøl mere inden turen gik mod Næstved. Nok meget godt at øllene var alkoholfrie. Men de havde godt nok en hurtig gennemløbstid gennem systemet..