Kategoriarkiv: GWR – Hurtigste maraton driblende med fodbold

01.04.2013 – Ny løbedille i Mogenstrup


Efter Jan La Caille satte ny Guinness World Record for ‘hurtigste maraton driblende med en fodbold’, er en ny løbe trend startet i Mogenstrup.MBC_3320 De seneste uger er gruppen af løbere – vel at mærke med bold – vokset. ExcelYourRun har været med på en af gruppe dribleturene.

Og først Jan, “hvordan kan det være, at du har startet et drible løbehold?”

“En del har spurgt efter mit rekordmaraton, om ikke jeg var meget mere øm, når jeg skulle drible med en bold hele vejen. Men tværtimod var jeg mindre øm i benene end efter et normalt maraton. Og hvis man tænker nærmere over det, giver det god mening. Når vi dribler, lander vi længere fremme på foden for at bevare boldkontrollen. Så det er med til at sikre en mere naturlig løbestil. Og det er jo en af de helt store trends indenfor løb. Vejen til god løbeteknik, bedre løbeøkonomi – og løb uden skader.

Og efter at have driblet et helt maraton er jeg overbevist om, at løbe-dribling (‘natural dribble running’™) Læs resten

Friske ben efter verdensrekord maraton


Har haft overraskende friske ben efter verdensrekord maraton i søndags. På dagens rolige 16km tur kunne jeg derfor ikke lade være med at inkludere to korte sprint/tempoløb op ad bakke i modvind (i alt 404m på 1m25s = 3:30 min/km).

Efter løbeturen fik jeg set anden halvdel af VM for mænd i Cross Country løb. Under vanskelige betingelser med let snevejr, og en mudret 2km kuperet rundstrækning blev 19 årige Japhet Kipyegon Korir fra Kenya yngste verdensmester nogensinde med en tid på 32:45. Et gennemsnitstempo på 2:44 min/km – vandvittigt..!! Jeg ville kunne følge med i ca. 300meter (på god plan asfalt). Læs resten

Mærk Næstved Løbet – Omfartsvej løbet


Jeg havde egentlig planlagt en tur til København for at forsøge at sætte ny PR på 10km distancen. Men den 28. oktober var der i stedet en unik mulighed for at løbe på den nye omfartsvej ved Næstved inden den åbnes for trafikken (den 20. december). Det ville blive første og eneste gang. Og en sådan ‘once-in-a-lifetime’ løbemulighed var der rigtig mange, der ikke ville gå glip af! Det blev dermed en begivenhed, der langt overgik arrangørernes forventninger. Læs resten